Eddie's Kød

09. Koteletter med pikantsauce

09. Koteletter med pikantsauce

Ingredienser

  • 8 fadkoteletter
  • 60 g chorizo
  • 2 spsk. olivenolie + evt. lidt smør
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 300 g champignon
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 2 tsk. sød paprika
  • 2 tsk. timian
  • 2 dl fløde
  • 200 g pikantost
  • Salt og peber
  • Ris eller kartofler
  • Rosenkål

Opskrift til 4 personer.

Krydr koteletterne med salt og peber. Kom koteletter og chorizo i små tern på pande med lidt olie og smør. Brun koteletterne i et halvt minut på begge sider. Sæt kødet til side på en tallerken.

Skær champignon i kvarte og peberfrugter i tynde strimler. Hak løg og hvidløg. Steg champignon, timian og løg sammen på panden ved høj varme i lidt olivenolie. Tilsæt hvidløg, peberfrugt og paprika, og derefter koteletter, chorizo, hakkede tomater, fløde og pikantost.

Lad saucen koge i 7-10 minutter hvorefter den smages til med salt og peber. Læg koteletter over i et smurt ovnfast fad og hæld saucen henover. Bages i en forvarmet ovn ved 175°C i 10-15 minutter.

Servér med ris eller kartoffelmos og kogte rosenkål.